Om mit navn

Når jeg første gang møder nye mennesker og skal præsentere mig, så beder de fleste om, at jeg gentager mit fornavn. Det er jeg jo vant til og for mig er det super fint at hedde noget, som ikke er så normalt. Det er ofte en god start på en hyggelig snak med mennesker, man ikke kender så godt.

I mit arbejde som lærer møder jeg rigtig mange mennesker og det giver ofte en god ro, når man har et naturligt emne at starte med at snakke om.

Mine forældre ville gerne finde et navn, som ikke var så almindeligt og det må man da i den grad sige er lykkes for dem!

Min far var og er ivrig socialdemokrat og i 1960’erne hed Overborgmesteren i København Urban Hansen. Min far synes Urban Hansen lavede et rigtig godt stykke arbejde, så da jeg skulle døbes mente han, at jeg skulle have samme navn – måske i håb om, at jeg også kunne drive det i en politisk retning. Selvom jeg har stor interesse i politik har jeg dog ikke ambitioner om at lave en politisk karriere. Jeg ser gerne debatprogrammer og deltager også i nogle af de debatmøder, der arrangeres i lokalområdet, men jeg har det bedre på tilskuerpladserne.

De første år var jeg træt af at hedde noget så specielt, men efter jeg er blevet voksen synes jeg faktisk, at det er rigtig rart. Vi har også forsøgt at finde nogle specielle navne til vores drenge, så de ikke hedder det samme som alle de andre i klassen.