Mit hjem betyder meget

Jeg indrømmer blankt, at da jeg var ung gik jeg ikke meget op i boligindretning. Mit hjem skulle være praktisk og med mindst muligt arbejde, så jeg kunne bruge tiden på alt det sjove, der hører ungdommen til. Men med årene ændrer ens interesser sig og naturligvis også mine.

Min kone har sikkert også været med til at skærpe min interesse omkring, hvordan hjemmet skal se ud. Heldigvis er vi nogenlunde enige om det, så vi kan nemt finde noget, som vi begge finder flot og spændende. Vi har efterhånden nået en alder, hvor vi begynder at udskifte de møbler, som vi købte, da vi i sin tid flyttede sammen og begyndte at skabe et fælles hjem.

Man udskifter næppe et helt hjem på en gang – det kan være en meget bekostelig affære, men der kan være en fordel i, at udskifte et helt område af gangen, så man kan købe den stil, man godt kan lide og ikke er nødt til at få det hele til at passe ind i en eksisterende stil.

Vi forsøger at købe nogle meget klassiske møbler af god kvalitet – de holder sig flot og går aldrig af mode. Min kone er supergod til at finde nogle flotte puder og andre nipsting, der giver hjemmet et flot personligt præg uden at det bliver alt for feminint.

Det må gerne afspejle, at vi begge bor her og begge føler os hjemme i det. Hvis man regner på, hvor mange timer man rent faktisk befinder sig i hjemmet, så er man vist ikke i tvivl om, hvor vigtigt det er, at man omgiver sig med ting, som man holder af.