Kan man komme sovende til det?

sengeNår man selv har fået børn tager man sig ofte i at bruge en lang række af de floskler, som man hadede at ens egne forældre brugte. Men når man selv bruger dem synes man, at de både er sjove og meningsfulde – gad vide hvad ens børn tænker!

Som barn af en arbejderfar, der i den grad knoklede for at tjene til dagen og vejen har jeg tit hørt, at man ikke kommer sovende til noget. I bund og grund er jeg enig med ham: Der ligger ofte et stort arbejde bag en god succes. Alligevel vil jeg påstå, at hvis ikke man får en god nats søvn hver nat, så har man svært ved at lægge det store arbejde, som en succes kræver.

Vi bruger rigtig mange timer i løbet af et år i vores senge og derfor er det uhyre vigtigt, at man har en god seng at sove i. Vi har efter flere tilløb besluttet os for at udskifte vores gamle senge med nogle nye. Vi har fundet nogle utrolig lækker elevations senge på nettet, der lever op til alle vore forventninger og krav til en god seng. Er du nysgerrig, kan du se et billede her.

Vi har aldrig før haft en elevationsseng, men når man som jeg elsker at ligge og læse i sengen om aftenen inden sovetid, så glæder jeg mig helt usigeligt til dette lækre system. Vi behøver heller ikke have samme vinkel på sengene, så vi kan tilpasse hver vores seng og stadigvæk have en fælles seng. Det var meget vigtigt for os.

Så pas på i den kommende tid, for du risikerer, at jeg er meget udhvilet og klar på en god diskussion!