Et liv på sidelinjen

Når man har to børn, der begge spiller fodbold, så tilbringer man rigtig mange timer på sidelinjen mens man hepper på de hold ens børn spiller på. Der har vi prioriteret højt lige fra de var ganske små. Det er vigtigt at vise interesse for de ting, som ens børn går op i og være med både når de scorer det afgørende mål og når de indimellem fejler.

Hvis man regner på, hvor mange timer man rent faktisk har stået og frosset på regnvåde stadions, så kan man godt blive helt forpustet, men jeg tror at timerne er godt givet ud. Udover at man oplever sine egne børn, så får man også ofte en god snak med de andre forældre. Er der lidt problemer er det nemmere at løse her på sidelinjen med en uformel snak end hvis man skal ringe til hinanden.

Det er også nemmere at ringe til hinanden, hvis det er nødvendigt, når man snakker sammen ofte og også får grinet sammen i forbindelse med weekendens fodboldkampe.

Der er alt for mange forældre, der har travlt med deres egen hverdag, karriere og fritidsliv og derfor glemmer at børnene også gerne vil dele det med dem. Især de halvstore børn, som jo efterhånden klarer alting selv – der kan man godt glemme, at de stadig har brug for at mærke nærværende forældre selvom de ikke længere skal have hjælp til at børste tænder og tage tøj på.
Forældre er noget, som man er hele livet.